Sådan foregår delbetaling

Vælg delbetaling ved kassen

Du bestemmer selv, om du vil betale over 3, 6 eller 12 måneder

En delbetalingsfaktura

For at gøre det nemt for dig samler vi dine køb på en delbetalingsfaktura, som sendes til dig via e-mail

Betaling

Du betaler i slutningen af måneden sammen med dine øvrige regninger


Spørgsmål om delbetaling

  • Hvordan sendes min delbetalingsfaktura?

    Delbetalingsfakturaen sendes til dig via e-mail til den e-mailadresse, du oplyste ved dit køb. Det er også den adresse, der er registreret hos Captum. Hvis du ønsker at få fakturaen sendt med posten, kan du kontakte os på kundeservice@captumgroup.dk

     

     

  • Hvornår modtager jeg min delbetalingsfaktura?

    Vi sender din delbetalingsfaktura til dig via e-mail omkring den 15. i måneden. Hvis du mangler din faktura, kontakt vores kundeservice.

  • Jeg har ikke modtaget min delbetalingsfaktura?

    Vi sender din delbetalingsfaktura til dig via e-mail omkring den 15. i måneden. Hvis du ikke har modtaget din delbetalingsfaktura, bedes du kontrollere, om den kan være havnet i din spammappe. Er den det, så husk at gøre vores afsender-e-mail til en “sikker afsender”. Det gøres som regel ved at højreklikke på e-mailen og vælge “Tilføj afsender som sikker afsender”.

    Hvis du mangler din faktura, kontakt vores kundeservice.

  • Hvilket beløb skal jeg betale?

    På din delbetalingsfaktura finder du alle de oplysninger, du behøver for at gennemføre din betaling. Hvis du mangler din faktura, kontakt vores kundeservice.

  • Kan jeg få en betalingsfri måned?

    Du kan benytte dig af to betalingsfrie måneder om året, såfremt du har valgt Fleksibel Delbetaling. Ingen af de fire første måneder kan være betalingsfrie, og du skal foretage mindst fire indbetalinger i træk, inden du kan gøre brug af en ny betalingsfri måned. Renten og administrationsgebyret for den betalingsfrie måned lægges til gælden og ved at gøre brug af en betalingsfri måned, forlænges tilbagebetalingstiden.

  • Kan jeg skifte fra Fast Delbetaling til Fleksibel Delbetaling?

    Det kan du godt. I stedet for at følge den faste betalingsplan, du valgte på købstidspunktet, kan du vælge at betale som minimum det mindste beløb, der står angivet på delbetalingsfakturaen. Det indebærer, at du ændrer dine delbetalingsvilkår til vilkår for Fleksibel Delbetaling. Vilkårene for delbetaling finder du her.

  • Kan jeg indfri hele min gæld før tid?

    Du har naturligvis ret til helt eller delvist at indfri din gæld før tid uden ekstra omkostninger.

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler til tiden?

    Det mindste godkendte beløb, du skal betale, fremgår af fakturaen, som du modtager hver måned. Den mindste månedsindbetaling er 5 %, dog mindst 100 kr.

    Betalingsansvaret ligger hos den, der har ansøgt om og fået bevilget kreditten. Hvis betaling ikke sker rettidigt, tillægges et rykkergebyr på p.t. 100 kr. Hvis kravet forbliver ubetalt, kan der opstå afgifter i forbindelse med indsamlingsprocedurer. Påløbne rente og afgift kapitaliseres.

  • Hvorfor har jeg fået et rykkergebyr?

    Der opkræves et rykkergebyr på p.t. 100 kr, såfremt:
    * betalingen registreres hos Captum efter forfaldsdatoen
    * betalingen helt mangler for en måned
    * beløbet, du indbetalte, er mindre end det minimumsbeløb, der skulle indbetales i henhold til fakturaen

    Du kan nemt kontrollere, hvilke fakturaer, der er blevet betalt, ved at kontakt vores kundeservice. Hvis du mener, at gebyret er forkert så kan vi finde ud af, hvad der er sket.

  • Jeg har fået et brev om opsigelse af min kredit?

    Hvis betaling udebliver over flere måneder, har vi ikke længere mulighed for at opretholde din bevilgede kredit. Du modtager et brev med oplysninger om opsigelse, hvor vi også informerer om det forfaldne beløb (inkl. renter og gebyrer), der skal betales inden den angivne forfaldsdato for at undgå opsigelse.

    Modtager vi din betaling inden forfaldsdatoen, har du naturligvis mulighed for at fortsætte din delbetaling i henhold til vores vilkår. Modtager vi ikke nogen betaling efter forfaldsdatoen, overgår sagen til vores inkassorepræsentant. Det betyder yderligere udgifter og risiko for betalingsanmærkning for dig.